søndag den 31. maj 2015

Maj måned....

Hold nu fest, der er sket meget den sidste måned. Tror Maj 2015 vil være en af de måneder jeg længe vil huske. 

Første uge havde jeg fri da V skulle køres ind i ny børnehave. Vi havde endelig fået børnehaveplads samme sted som B går i vuggestue. Da V's institution ikke var integreret. Så nu skal der afleveres og hentes samme sted. Det giver lige en halv time i hver ende, som vi har ekstra med drengene. Samt at B jo skal i børnehave til efteråret, så går de stadig sammen. 
Indkøreringen gik som smurt. Så det var ingen sag. 

Anden søndag i Maj er jo som bekendt Mors dag og så heldige at vi begge kunne holde fri fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Så det blev til en hel mini ferie. Torsdag, startede med legeaftale for B, mens V, manden og morfar, kørte til nord Sjælland for at hente et legehus vi havde fundet under bortgives på Dba. Dette var startskuddet på projekt hønse i haven. Hønsene blev efter aftale ril mors dags gave. Lige det til kvinden der har alt.  

Da legehuset ankom, havde vi besøg af min veninde og hendes 3 børn der stod for grave arbejdet. Hegnet skulle jo graves ned hele vejen rundt om hønse gården så Mikkel ræv ikke kan komme ind. 


Det blev givet gas og vi nåede meget længere end vi have turde håbe på. 


Weekenden efter var min fødselsdag. Så lørdag blev det en en impulsiv bytur med en god veninde inden søndagen bød på brunch med manden og drengene. Inden turen gik til zoo. 


Fantastisk weekend. 

Maj måned i år har jo været fantastisk mht helligdage. Så pinse weekenden kom farfar og bedstemor på weekend og vejret var jo dejligt til at være i haven. Så vi fik endelig gokkelokker i hønsegården



Så kom ugen hvor det var min sidste uge på mit gamle job, efter 9 år samme sted. 
Jeg var blevet tilbudt et internt job et andet sted i firmaet og følte mig klar til nye udfordringer. Så juni bliver en måned med massere af fart og udfordringer. Men tror helt sikkert jeg har truffet det rigtige valg. Selv om det var hårdt at sige farvel til gode kollegaer og medarbejder. Men glæder mig til nye. 

Havde en god afslutning med søde kort og fine gaver

Så maj har været en begivenhedsrig måned. Spændende hvad næste måned byder på.