torsdag den 11. december 2014

8. December. Kærlighed

Der findes jo utrolig mange former for kærlighed. Kærlighed til dem man har valgt at dele sit liv med, partner, venner og veninder. Sågar familie. Man kan jo ikke sige man har valgt sin familie, men man har til et vist omfang valgt at være sammen med dem, der er jo mange der fravælger deres familie af mange årsager. 

Men er kommer til at tænke på en speciel form for kærlighed hvis man kan kalde det, det. Kærlighed til ting. 

Vi har nogle ting, som materielle ting i vores liv, vi værdsætter utrolig højt. For nogle er det deres status symboler som hus og smarte bil. 

Jeg har også nogle kære ting, og nogle der er blevet det, med tiden. Især nu hvor vi har pakket julepynten frem, har en masse julepynt fra mit barndoms hjem. 

Især denne engel, som jeg fik af min mor da jeg var flyttet hjemme fra og ikke havde noget som helst julepynt. Mine forældre havde tre af disse og jeg har altid syntes de var utrolig smukke og beundret dem når de kom frem til jul. Så blev rigtig glad for at få den. I dag, så julepynten kommer frem, er det ikke bare en smuk engel. Men min mors engel, hun blev som bekendt taget fra os alt for tidligt. Og det er 10 år siden i år. 

Ingen kommentarer: